Toggle Mobile Menu

Nyhedsbrev fra EK - julen 2017

20-08-2017 - Til beboerne i Bøgehegnet I, Bøgehegnet II og Skriverhusene. Glædelig jul og godt nytår!

Personalet på ejendomskontoret vil gerne benytte lejligheden til at ønske alle beboerne i vores afdelinger, en rigtig glædelig jul samt et godt nytår.

Med til jul og nytår hører også en øget affaldsmængde i form af gavepapir, papkasser, juletræer og afbrændt fyrværkeri m.m.

Har du emballage og andet affald, der fylder meget, smider du selvfølgelig dette i containergården ved den store p-plads. På den måde undgår vi at affaldsskuret i gården bliver overfyldt i juledagene. I containergården er der
opsat 3 PAP containere. Disse er alene til rent pap, der kan genbruges (IKKE pizzabakker og æggebakker). (Skriverhusene undtaget her fra).

Juletræer og andet haveaffald skal i containergården ved afdeling 2, hvor det så vil blive kørt til kompostering. (Skriverhusene undtaget her fra).

Nytårsaften kan det være en god ide, at anbringe en foliebakke med vand i din postkasse, for at undgå hærværk på postkassen med fyrværkeri.

Har du brændt fyrværkeri af nytårsaften, er det god skik og brug, at du naturligvis selv rydder op efter dig.

I perioden mellem jul og nytår vil vi opfordre til, at du kun henvender dig til ejendomskontoret og telefonvagten, med akutte og uopsættelige opgaver, da der er begrænset bemanding på kontoret.

Telefonvagten kan kontaktes på telefon: 70 20 81 26

Ejendomskontoret er lukket:

mandag, den 25. december og tirsdag, den 26. december 2017.

VIGTIGT:
Du må kun fyre fyrværkeri af i perioden 27. december til og med 1. januar. Resten af året er det ulovligt, at bruge fyrværkeri uden særlig
tilladelse.

Skrevet af: Ejendomskontoret