Toggle Mobile Menu
Sydkystens Boligselskab
Bøgehegnet I

 

 

 

 

Referat af ordinært bestyrelsesmøde, tirsdag den 09.01.2018, kl. 18.00

 

Tilstede: John Jacobsen (JJ), Morten Bek (MBEK), Sophus Vørsing (SVO) Berit Stenbæk (BS), Morten Bergstrøm (MOBE), Daisi L. Schultz. (DLS)

 

Ikke tilstede: Helen (HR), Connie Dreyer (CD), Anja Rune (AR)

 

Dagsorden:

 

1) Godkendelse af referat

Referat af 05.12.2017 blev godkendt, underskrevet og sat ind i mappe.

 

2) Formandens punkter

JJ foreslår at vi holder et afdelingsmøde i marts hvor ”ordet er frit”. Det blev foreslået at vi medtager et beslutningspunkt om ekstra p-pladser enten på afdelingsmødet om TV i januar eller til førnævnte marts møde. JJ taler med Afd. 2 om vi kan dele os efter TV-mødet. JJ fortalte at spejderne havde rykket for deres tilskud som vi bevilgede på junimødet 2017 JJ kontakter Dusanka og sørger for at beløbet bliver overført til spejderne. De 2 inaktive multirum besigtiges efter mødet i dag med henblik på at de istandsættes til nye motionsaktiviteter.

 

3) EK`s punkter, herunder budgetopfølgning

Rengøringsfirma har foreslået at der kigges på rengøring af opgangene. MBEK og JJ besigtiger opgangene og koordinerer med MOBE så det kan medtages i budget for 2018. Der er stadig lidt problemer med stibelysningen hvor den ene fase falder ud, der fejlsøges stadig. Der har været en arbejdsulykke der er anmeldt til arbejdsmiljøgruppen. Cykelindsamlingen i november afventer nu at resten af cyklerne afhentes af Politiet. MOBE skal have input til hvornår der skal etableres separat dør til tørrerummet i gårdrumshusene. Der er også budget i år til at skifte tørretumblere i gårdrumshusene og dette foretages i forlængelse af montering af dør. Der forventes et overskud på forbrug af fælles vand/varme/el i afdelingen.

 

4) Status på udvalg

Der har været afholdt møde for gårdrummene og der er nu repræsentanter fra alle gårde heri. Der var en rigtig god stemning på mødet og god vilje til at koordinere regler, vedligeholdelse og erfaringer. Udvalget var på markvandring i alle gårdrummene og tingene gøres meget forskelligt. Der var forståelse for, at der renoveres 1 køkken om året. De fleste gulve trænger også til vedligeholdelse, dette koordineres via ejendomskontoret. Det blev indskærpet, at hvis toiletterne i gårdrummene benyttes af håndværkere, så skal man gøre rent efter sig. Der mangler bestyrelse i gårdrum 6, men det forventes snart at være på plads. Der henvises i øvrigt til referatet fra gårdrumsmødet, der også lægges på vores hjemmeside.

Spejderne holder grupperådsmøde den 28. februar kl. 18, og da SVO ikke kan deltage må der meget gerne melde sig en anden til at deltage. BS anmodede om at købe et program til opdatering af hjemmeside, prisniveau er kr. 900-2700,- hvilket blev bevilget. BS søger at indkøbe programmet via KAB, så vi altid kan geninstallere og aktivere licensen.

 

5) Øvrige medlemmers punkter.

Intet at behandle.

 

Sager til drøftelse/Beslutning

6a) Gennemgang af to-do liste.

Se opdateret to-do liste i Dropbox.

 

6b) Fælles holdning i bestyrelsen til ekstraordinært afdelingsmøde vedr. ombygning af antenne og tv-pakker.

Der var enighed om at bestyrelsen vil anbefale både ombygningen af TV-anlægget og etablering af separat internetforbindelse. SVO rundsender e-mail med spørgsmål og svar om TV-anlæg til bestyrelsen

 

7) Nyt fra udvalg, Syd-Bo og Fjernvarmeværket

Intet at referere.

 

8) Forslag til næste møde

Ingen forslag.

 

9) Eventuelt

Der var en kort diskussion om placering af aktiviteter, gårdrum, links til nyttige adresser på vores hjemmeside og hjemmesideudvalget kommer med et oplæg herpå.

 

Næste møde: tirsdag d. 6. februar 2018 kl. 18.00

SVO kan ikke deltage i mødet den 6 marts og MOBE kan ikke deltage i mødet den 3. april. Det besluttes på næste møde om der skal findes alternative datoer.

 

SVO10012018